Solvang H/F

Haveforeningen Solvang

Beskrivelse

Haveforeningen Solvang blev stiftet 7. oktober 1948 og er en af Roskildes ældste kolonihaveforeninger.

Ved den stiftende generalforsamling blev havelodderne fordelt ved lodtrækning, og bestyrelsen blev nedsat til administration af foreningen.

Kolonien består af 133 havelodder og strækker sig fra Holbækvej i nord til Hyrdehøjsskoven i syd.

Mange tror, Solvang ligger på gammel grusgrav eller losseplads. Det passer ikke! Oprindelig lå der en stor gård mod øst, der hvor transformatorstationen og Rønnebærparken ligger nu.

Vores jord var altså opdyrket landbrugsareal, før den blev udlagt til kolonihaver. Ude mod vest, hvor Roskilde Gymnasium, Tjørnegårdsskolen og Kvickly ligger nu, lå der i tresserne en svæveflyvningsbane.

Adresse

  • Adresse: Vestvej 44, 4000 Roskilde
  • Postnr: 4000
  • By: Roskilde